Vaskeri
Der er fire vaskemaskiner og to tørretumblere på Korallen. Der er to vaskemaskiner og en tørretumbler i vaskerummene ved siden af elevatoren, ved siden af henholdsvis køkken 2C og køkken 3C.
Du bruger den lille grå vaskechip, som du fik udleveret sammen med dine nøgler, til at komme ind i vaskerummet samt til at betjene maskinerne med.
Betjening af maskinerne
Vaskemaskinerne på Korallen har et udvalg af programmer, som man selv kan vælge efter behov. Maskinen doserer selv vaskemiddel, mens man kan tilvælge neutralt skyllemiddel til sin vask. Vaskemaskinerne kan som standard vaske 30 grader, 40 grader og 60 grader, mens man kan tilvælge specielprogrammer. Det er ikke tilladt at benytte vaskemaskinen til at farve tekstiler med. Det tager typisk mellem 40 minutter til en time for en vask at blive færdig.
Tørretumbleren har også et udvalg af muligheder – fra tidsbaserede programmer, til længere programmer, der sikrer at tøjet bliver helt tørt efter brug. Det er vigtigt at tømme filteret på tørretumbleren efter brug, da der ellers kan opstå brandfare eller tørretumbleren kan blive defekt.
Når du er færdig med at vaske dit tøj, bedes du hente dit tøj hurtigst muligt, sådan så at andre også kan benytte sig af maskinerne.
Priser
Pris for alm. vask: 15 kroner pr. vask
Pris for tørretumbler: 0,60 kroner pr. minut
Regningen for vask vil blive tilføjet til din huslejeregning for den efterfølgende måned.